Højbyen – Kalundborgs Middelalderby

Højbyen er Kalundborgs gamle bydel indenfor bymuren.

Bydelen er anlagt i perioden ca. 1170 til 1300 og har i grundplan ikke ændret sig siden. Set ovenfra, har byen form som en linse med en kort nord-sydakse på ca. 200 meter og en øst-vestakse på ca 400 meter med en borg i hver ende.

På det højeste punkt i Højbyen, blev Vor Frue kirke anlægt. Esbern Snare påbegyndte byggeriet og kirken blev sandsynligvis først færdiggjort af datteren Ingeborg.

Adelgade – var hovedgade i middelalderbyen. Gaden hed oprindelig Mellemgaden og blev udlagt som en ret linje mellem de to borge. Omtrendt midt mellem de 2 borge, var indtil slutningen af 1800 tallet, et lille trekantet torv med en bybrønd. I folkemunde bliver området hvor torvet var, kaldt “Hunde-kirkegården”, p.g.a. den særprægede beplantning.

I Højbyen er bevaret usædvanligt mange bygninger fra middelalderen og renæsancen

Efter Valdemar Atterdag i 1341, havde indtaget Kalundborg, udviddede han befæstigelsen kraftigt med nye ringmure i op til 8 meters højde og nye tårne. Dette ses bedst i Vestborgen og i modsatte ende af Højbyen, hvor ruinen af det mægtige tårn “Folen” findes.

Syd for Adelgade blev Præstegade anlagt. Gaden følger den gamle vold og bymurs sydlige forløb. Her ligger Præstegade 23, som er et af de bedst bevarede middelalderlige byhuse i Europa.

Bagved kirken i Præstegade, findes også en anden middelalderbygning, den gamle Kirkelade og senere Latinskole.

I kirkemuren til Vor Frue kirke ligger endnu et middelalder hus, den gamle Præstebolig.  Huset er formentlig opført som kombineret præstebolig og skole. Efter reformationen husede bygningen latinskolens rektor, hvorfor huset også omtales som “Rektorbolig”.

Nord for Adelgade blev Munkesøgade på tilsvarende vis anlagt. Denne gade følger den nordlige bymur. Gaden havde oprindelig huse på begge sider, disse er i dag erstattet af Kalundborghallerne.

Bispegården og Kalundborg gamle Rådhus er nogle af de andre gamle bygninger fra middelalderen, som findes i Højbyen.

Under mange af højbyens renæssance huse, findes i dag kampestenskældre, nogle af dem med træværk fra middelalderen.

Indtil 1649 havde Højbyen købstadsprivilegier, De store købmænd havde huse i bydelen Kordel udenfor bymuren, der var mere plads og bedre adgange til transport, så da hele Kalundborg inkl. Kordel fik købstadsprivilegier, svandt Højbyens betydning og bydelen blev beboet af håndværkere og borgere med begrænsede midler. Derfor udviklede Højbyen sig ikke og vi kan i dag nyde atmosfæren blandt renæssance- og middelalderhuse.

Tegning af Kalundborg i 14-1500 tallet, Ole Stahl Nielsen