Kalundborg Kloster

Kalundborg Franciskanerkloster blev grundlagt ca. 1239 af Ingerd af Regenstein, datter af Jacob Sunesøn (Hvide) som også grundlagde franciskanerklostre i Roskilde, København og Næstved. Klosterkirken blev indviet i 1279, og det har således taget omkring 40 år at bygge det firefløjede anlæg med kirken i syd. Klostret var under fortsat ombygning og udvidelse indtil nedlæggelsen i 1532.

Tegning af Kalundborg Kloster af Ole Stahl Nielsen

Klosteret blev kort efter 1495 ramt af en brand som destruerede dets arkiv og bibliotek, og derfor vides der meget lidt om dets middelalderlige historie.

Konventssegl fra Kalundborg Franciskanerkloster

Arkæologi

Klosteret blev udgravet i 1961 og 2006, hvor man blandt andet undersøgte den 33 m. lange klosterkirke. Klosterkirkens omrids er markeret i belægningen af det nuværende torv, Klostertorvet.

Klosteret blev udgravet i 1961 og 2006, hvor man blandt andet undersøgte den 33 m. lange klosterkirke. Klosterkirkens omrids er markeret i belægningen af det nuværende torv, Klostertorvet.

I forbindelse med udgravningen af klosterkirken i 2006, blev der fundet et stykke af en væltet mur fra kirkens østlige afslutning (apsis), murstykket indeholdt et delvist bevaret vindue.
Muren må være væltet ved kirkens nedbrydning efter klosterets nedlæggelse i 1532, og vidner om at bygningen blev opført med vinduer lig dem som ses i Kalundborgs femtårnede kirke, Vor Frue. Således er klosterkirkens vindue i mere end én forstand, et enestående ”vindue” til middelalderens byggeskik.

Franciskanerklostret lå mellem Højbyen og bydelen Kordel.
Klostrets grund har været tydeligt markeret, formentlig af en solid mur, der afgrænsede klostrets enemærker med bygninger, kirkegård, haver m.m. Selve klosterkomplekset kan have dækket hen ved 35.000 m2, hvis grøfterne, der er påvist henholdsvis i Klosterparken ca. 100 m nord for klosterkirken og i stenrækken, der er registreret på en 30 m lang strækning i Sct. Olaigade, udgør fundamenterne til grundens nordlige og østlige mure.

Mod vest lå klostergrunden ned til bredden af Munkesøen, der i øvrigt dannede et bekvemt spildevandsbassin for afløb fra køkken og spisesal i klostrets nordfløj.

Mod syd lå klosterbygningerne mindre end 100 m fra voldgravene, der omgav slottets og byens befæstninger.

I en kistegrav, afdækket i 1961, i korets midterakse umiddelbart foran hovedalteret, blev der fundet et 2-håndssværd , dateret til sidst i 1400 tallet.
Det blev populært at blive begravet inde i klostrets kirke, men de fleste fandt det sidste hvilested på kirkegården.

Kirkegården lå mellem klosterkirken og Højbyen, men også i klostergården blev der foretaget begravelser. I 2006, da Klostertorvet blev anlagt, stod Kalundborg Museums arkæologer og byens borgere ansigt til ansigt med repræsentanter for middelalderens indbyggere i Kalundborg.

En grav rummede de jordiske rester af en 20-40-årig kvinde, hvis bækkenparti rummede knogler fra et ufødt foster.

Klostermarkering, 2013. Rustbrune sten i granitbelægningen på Klostertorvet aftegner delvist omridset af
franciskanerklostrets kirke. Billedet viser den buede apsis,
hvor højalteret har stået. Hække og træer markerer det
omtrentlige omrids af klostrets indre gård. . (Foto: Lisbeth Pedersen)

Fransiskaner ordnen

Brødre-ordenen blev grundlagt af den hellige Frans af Assisi i 1209. Det første danske kloster blev allerede oprettet i Ribe i 1232. Brødrene blev i Danmark populært kaldet Gråbrødre, p.g.a. deres grå kutte, der angiveligt skulle stamme fra det normale tøj hos bønderne i Umbrien regionen, Italien, hvor Assisi ligger.
Et andet populært udtryk var Tiggermunke. I følge ordenen selv var brødrene ikke munke og aflagde ikke løfte om fast opholdssted.

Der var kun brødre i Kalundborg.
Fransikanerordenens nonnerne kaldtes Skt. Clarasøstrene eller Clarisserne.
Skt. Claraordenen eller Skt. Daminians orden er stiftet på Frans af Assisis tid af en italiensk kvinde ved navn Clara Scifi.

Sct. Jørgensgården

Gråbrødrene i Kalundborg, havde også aktiviteter uden for Kalundborg by.
Da spedalskhed havde udviklet sig voldsomt i Europa, fik munkene i slutningen af 1100-tallet oprettede Sct. Jørgens-stiftelsen, der opførte Sct. Jørgensgården, på et sted i det område vi dag kender som Sct. Jørgensbjerg.
Hospitalet blev bygget her, for at få de syge udenfor bygrænsen.
I starten af 1400- tallet blev en kirke opført i tilknytning til Sct. Jørgensgården. der er usikkerhed om hvorvidt kirken hed “Hellig Kors kapel”, “Sct. Jørgens kapel” eller Sct. Nicolai kapel” – Optil kirken var der en kirkegård, hvor de spedalske blev begravet.
Først efter reformationen blev både hospitalet og kapellet nedlagt for at forsvinde ud i glemslen, og der er aldrig foretaget arkæologiske udgravninger i området, der kan vise os omfanget og placeringen af hospital, kapel og kirkegård.

Klostret nedlægges

Fra midten af 1520´erne til 1536 rasede reformationskampen i Danmark og det lykkedes lensmanden på Kalundborg Slot, Mogens Gøye, at drive brødrene ud, herefter overtog Kalundborg Slot bygningerne og benyttede dem efter nogle år som Ladegård.

Klosterets leder Melchior Ioannis (Jensen) blev tilbage efter chikanerierne, men var så begejstret for reformationstanken, at han blev belønnet med et embede i Vor Frue, han blev i 1539 flyttet til et embede i Sct. Olav Kirke, som senere blev revet ned til fordel for opførelsen af Raklev kirke, hvor hr. Melchior blev sognepræst.

Kaalundkloster og Kalundborg Slots Ladegård

Kalundborg slot, havde fra 1262 en Ladegård, hvor denne lå, vides ikke

Da klostret nedlagdes i 1532 blev klosterbygningerne indrettet til ladegård. Ladegården havde derfor i en længere periode ikke nogen egentlig hovedbygning. 
Den nuværende hovedbygningen er opført af Christian Lerche i 1752

 I midten af 1600-tallet rasede svensker-krigene igen og under Første og Anden Karl Gustav-krig var de svenske hære på Sjælland i flere omgange. Kalundborg Slot blev indtaget i 1658 og blev voldsomt ødelagt for ikke senere at blive genopbygget.

Krigene havde medført en stor gæld for Kronen, som ikke så andre udveje end at udlægge eller bortsælge krongodset til sine kreditorer. Kalundborg Ladegaard blev i 1664 udlagt til Gabriel Marselis. Det var et meget stort gods på 136 tønder hartkorn for hovedgårdsjorden og mere end 1000 fæstegårde.

Gabriel Marselis var en storkøbmand, som oprindeligt stammede fra Amsterdam. Hans pengeudlån til Kronen blev efter 1660 omsat til godsbesiddelser, hvormed han blev en af landets største godsejere. Han blev boende i Amsterdam, ligesom i øvrigt flere af hans sønner, som arvede hans besiddelser i Danmark.

Hovedparten af fæstegårdene under Kalundborg Ladegaard arvedes af sønnen Jan, hvorefter mange efterhånden tilbagekøbtes af Kronen. Selve Kalundborg Ladegaard og en tredjedel af fæstegårdene gik til en anden søn, Frants Marselis, som i 1687 fik oprettet gården som såkaldt fri sædegård. Det betød, at gården fik tildelt en række privilegier, ikke mindst den eftertragtede skattefrihed på produktionen fra herregårdens egne marker.  

Frans Marselis ejede gården, indtil den i 1702 blev købt af Carl Ahlefeldt, som senere arvede grevskabet Tranekær på Langeland. I hans ejertid opdeltes godset, og han oprettede herregården Østrupgaard – det senere Lerchenborg. Da Carl Ahlefeldt døde i 1722 var han stærkt forgældet og Kalundborg Ladegaard pantsat sammen med Østrupgaard. Godset blev udlagt til grevinde  Walter, enke efter gehejmeråd Frederik Walther. Hun overtog omkring 2000 tønder hartkorn fæstegårde – en gennemsnitsgårde var ca. 6 tdr. hartkorn – omkring Kalundborg fra Ahlefeldt, men da hun døde allerede i 1724 blev godset solgt på auktion til den engelske købmand Christoffer Watkinson, som samme år blev adlet i Danmark. Han døde i 1729, og hans nærmeste arving John Thornton overtog godset.

I 1742 blev herregårdene solgt til grev Christian Lerche. Christian Lerche stammede fra den gamle danske adelsslægt Lerche. Han oprettede af sine besiddelser i et nyoprettet stamhus ved navn Lerchenborg. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke længere kunne deles mellem arvinger eller ved salg. Han opførte en ny pragtfuld hovedbygning på Østrupgaard, der blev centrum i stamhuset, og ligesom dette fik navnet Lerchenborg.

Kalundborg Slots Ladegård – Luftfoto fra 1. havldel af 1940’erne

Kalundborg Ladegaard blev lagt under stamhuset og fik i 1752 en ny hovedbygning. De tidligere klosterbygninger blev nedrevet og der blev opført en helt ny gård i stedet. Gården forblev i slægtens eje frem til 1792, hvor Georg Flemming Lerche fik tilladelse til at udskille Kalundborg Ladegaard fra stamhuset. Herefter solgtes gården til Peder Kraft, som kort herefter i 1796 solgte gården videre til Peder Stub.

Peder Stub overdrog i 1807 gården til sin svigersøn Jacob Schnell, men da Jacob Schnell i 1826 gik fallit, købtes Kalundborg Ladegaard af Christian von Barner, som stammede fra den tyske adelsslægt Barner. Gården gik i arv til Christian von Barners søn Leopold Theodor von Barner. Efter Leopold Theodor von Barners død i 1868 blev gården ejet af hans enke Mathilde Leontine Margarete Feddersen. I 1887 solgte Mathilde Leontine Margarete Feddersen gården til Otto Frederik Christian Anton Lawaetz.

I 1907 overdrog han gården til sønnen, Carl A. N. Lawaetz. Under hans eje fik gården navnet Kaalund Kloster. I 1942 overdrog Carl A. N. Lawaetz gården til sine 8 børn, som i 1946 solgte gården til W. Lænkholm.

W. Lænkholm påbegyndte en udstykning af herregårdens marker. I 1948 solgte han gården til et konsortium, som, sammen med Kalundborg kommune, færdiggjorde udstykningerne. Avlsbygningerne blev, med Kommunens velsignelse nedrevet.

Hovedbygningen anvendtes en tid som skolehjem, hvorefter den blev solgt til Kalundborg Kommune, der fortsat anvender den som administrationsbygning

Kaalund Kloster – Kalundborg Kommunes Borgerservice m.m.

Ejerrække

  • (1664-1673) Gabriel Marselis
  • (1673-1702) Frants Marselis
  • (1702-1722) Carl Ahlefeldt
  • (1722-1724) Grevinde Walter
  • (1724-1729) Christoffer Watkinson
  • (1729-1742) John Thornton
  • (1742-1757) Christian Lerche
  • (1757-1766) Amalie M. C. Leiningen-Westerburg, gift Lerche
  • (1766-1792) Georg Flemming Lerche
  • (1792-1796) Peder Kraft
  • (1796-1807) Peder Stub
  • (1807-1826) Jacob Schnell
  • (1826-1864) Christian von Barner
  • (1864-1868) Leopold Theodor von Barner
  • (1868-1887) Mathilde Leontine Margarete Feddersen, gift von Barner
  • (1887-1907) Otto Friderich Christian Anton Lawaetz
  • (1907-1944) Carl Anton Niels Lawaetz
  • (1944-1946) Arvinger efter Carl Lawaetz
  • (1946-1948) W. Lænkholm
  • (1948) Konsortium
  • (1948-1963) Kaalund Skolehjem
  • (1963- ) Kalundborg Kommune

Link og referencer:

Martin Pavon 2006 , Kulturarv.dk

Kalundborg Slots Ladegård

Kalundborg Klosterkirke

Fod På Fortiden – Kalundborg i 6000 år