Sct. Gertruds Gård
(Stenhuset – Præstegadehuset)
Danmarks bedst bevarede middelalderlige beboelseshus ligger i Højbyen på sydsiden af Præstegade, hvor den brolagte gade slår et knæk, modsat Kirkeladen og Vor Frue Kirke. Syd for bygningen er en lille have, og herfra falder terrænet markant ned mod vandet. Mellem nr. 23 og nabohuset nr. 25, mod vest, er en sti og i forlængelse af denne, fører en gammel trappe ned til det lavere plateau ved vandet. Stien hedder Skibslågestrædet.
Huset er opført ca. år 1500 af Sct. Gertruds Alter i Kalundborg. Et brev fra 1499 meddeler, at Sct. Gertruds Alter har fået en grund ”vesten op til skibslågen”. Det var sognepræsten i Rørby, der i 1499 overdrog grunden til Sct. Gertruds Alter.
Sct. Gertrud var en katolsk helgen. Hun var beskytter for rejsende og “fremmede”.
Rundt omkring i Danmark og i resten af Europa fandtes der Sct. Gertruds Gårde, som fungerede som herberg for rejsende, datidens vandrehjem og i flere byer også som sygehus. Sct. Gertruds Gildet, som det også blev kaldt, sørgede tillige for begravelse af fattige og fremmede, hvis familier ikke havde råd til at betale for en begravelse.
Sct. Gertruds Alter var udover at være en institution også et fysisk alter i Vor Frue kirke, vist nok placeret i den sydlige korsarm.
Bygningen i munkesten regnes for et beboelseshus, bygningen er det eneste tilbage fra Sct. Gertruds Gården idag og man ved at gården bl.a. blev benyttet som præstebolig indtil slutningen af 1500 tallet. Der har muligvis været herberg i en eller flere af de bygninger der har været tilknyttet stenhuset.
Til huset hørte to bindingsværkslænger mod øst. Deres udstrækning er ikke kendt, men sporene på husets østgavl med døre i alle stenhusets etager viser bygningernes højde.
Man kan forestille sig et større gårdanlæg med vognport til Skibslågestrædet (dette er dog et gæt baseret på Resens kort fra 1677).
Ved reformationen blev Sct. Gertrudsgodset inddraget af kongen og som man sagde den gang “tillagt sognepræsten til underhold”. Gården kom derved til at fungere som præstegård, først som bolig for sognepræsten, senere for kapellanen. Efter at gården havde stået tom i en længere årrække i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet, da præsten havde Lindegården som sin private ejendom, blev der foretaget en meget omfattende ombygning i 1616-17, hvorunder bindingsværks-bygningerne blev nedrevet og nye opbygget, ligesom også stenhuset blev ændret.
I 1753 solgtes huset fra kirken, men var fortsat i præstens eje frem til 1853, hvor Kalundborgs første sygehus indrettedes her på privat initiativ af købmændene O. M. Thrane og L. Omøe. Hermed var Danmarks første privathospital etableret, Sygehuset fik dog ingen lang levetid i privat regi. Det blev lejet af Holbæk Amtsråd i 1859 og fungerede indtil 1872, indtil det nu nedrevne ”nye” sygehus blev bygget, hvor nu murene af Folen og dele af ringmuren er fritlagt – Ved Volden.
Efter at sygehuset var flyttet, udlejedes huset til beboelse, for endeligt i 1905 at blive foræret til staten af grosserer Georg Bestle. Gaven bestod af stenhuset med en lille bid grund, mens bindingsværksbygningerne, der til dels var fra 1616 blev stående indtil 1938, hvor Kalundborg Kommune opkøbte og nedrev dem for at bygge pensionistboliger på grunden. Bindingværksbygningerne blev desværre ikke undersøgt inden nedrivningen og kendskabet til dem er derfor ret ringe.
Den nedre del af trappehuset er uforandret siden opførelsen, mens den øvre del og trappen er rekonstrueret i 1969. Lemmen øst for trappetårnet kan være en senere gennembrydning for en dør, der fungerede, da trappetårnet var nedbrudt.
Østgavlen rummer en række spor efter døre og vinduer samt tagspor efter to huse, der begge har fungeret sammen med Stenhuset til forskellig tid. Der har været enkeltfalsede fladbuede døre fra hver etage til det ældste hus, der har været bygget af bindingsværk.
I gavlens øvre del er i nordsiden endnu en smal retkantet dør, hvis anvendelse ikke lader sig forklare ud fra taglinjerne. Det er måske en fejlrekonstruktion for en gennemmuret niche. Det nedre tagspor gennemskærer et vindue, der senere er ombygget til gemmeniche i anden etage. Stenhusets blysprossede vinduer stammer fra restaureringen i midten af 1930´erne. Der er foretaget en del rekonstruktioner omkring vinduesfalsene og lignende steder, og deres sikre forlæg er vanskelige at erkende nu. Bortset fra det runde vindue mod gaden, som synes lidt usikkert, er de nok alle i overensstemmelse med de oprindelige forhold.
Hvælvet i kælderens sydlige rum er anlagt som fladbuet, men er senere ombygget til kurvehanksbue i forbindelse med opførelsen af en ny midtermur bredere end den oprindelige. Det store rum på anden etage har tidligere været opdelt i flere mindre værelser med træskillevægge. Ud for døren til trappetårnet har været en sekundær indvendig trappe.
Kun den nederste del af det nuværende trappehus stammer imidlertid fra opførelsen, mens resten blev genopbygget i forbindelse med en restaurering i 1967. Allerede i 1935 havde C.M. Smidt ved en istandsættelse af bygningen søgt at genskabe de oprindelige vinduer.
Bag ved huset ud mod fjorden, løber Skibslågestrædet.
Skibslågestrædet er en meget gammel stiforbindelse fra ”Højbyen”, og ned til stranden. Her lå de såkaldte ”Strandgårde” som blev anvendt til opbevaring af bl.a. korn og tømmer. Der var også stalde til kvæg m.m.
Første gang vi hører om Skibslågestrædet er i 1486 i forbindelse med en ”Strandgård nedenfor slottet”, men allerede i 1483-84 tales der om et stræde og en trappe op til bymuren.
På grunden, hvor Skibslågestræde har forbundet ”Højbyen” med Lundevej siden 1486, blev der i 1889 opført en russisk villa, ”Lunnings Villa”. Villaen passede slet ikke til områdets øvrige bebyggelse, og blev i 1960-erne nedrevet således at Skibslågestræde kunne genetableres og blev indviet i efteråret 1969.
Stedet hvor Skibslåge-tårnet stod, er i dag friholdt. Hvordan tårnet har set ud, kan man kun gætte på.
Kilder/Links:
Kalundborg Middelalderby 