Kirken med de fem tårne er imponerende, men den har aldrig været domkirke, skriver kirkehistoriker Kurt E. Larsen. Her forklarer han, hvad en domkirke er.

Spørgsmål:

Er Vor Frue Kirke i Kalundborg en domkirke, eller har den tidligere været domkirke?
I Gorm Benzons bog “Vore gamle kirker og klostre” og flere steder på internettet (bl.a. i forbindelse med Ib Andersens tegning af kirken på de gamle 5-kronesedler) omtales den smukke og særprægede kirkebygning som “Kalundborg Domkirke”!

Svar:

Nej, Kalundborgs femtårnede kirke er flot, stor og bemærkelsesværdig, men den har aldrig været domkirke. Når den åbenbart kaldes det af nogle alligevel, må det være det imponerende ydre, der får folk til fejlagtigt at benævne den som domkirke. Det samme kender man fra andre steder i landet, f.eks. Grindsted i Midtjylland, hvor man midt på den jyske hede har en meget stor og rummelig kirke, der i folkemunde kaldes for Hedens domkirke.

Hvad er så en domkirke ?

Da kristendommen kom til Danmark i perioden 800-1000 var vi knyttet til den romersk-katolske kirke. I den katolske kirke er bispeembedet meget vigtigt. Der er en række handlinger, som kun biskoppen kan udføre (konfirmation, indvielse af nye præster, indvielse af kirker osv.).

Derfor fik Danmark fra starten biskopper, og landet blev tidligt opdelt i Bispedømmer eller stifter, hver med en biskop i spidsen. Ribe, Århus og Odense er de ældste danske bispebyer. Sjælland udgjorde ét stift, med Roskilde som bispesæde.

Til biskoppen og hans stift hørte en særlig kirke, der tjente som stiftets hovedkirke og biskoppens kirke. Her havde han sin stol på latin kateder, derfor kalder man også undertiden domkirker for katedraler. Her virkede biskoppen og hans mange hjælpere, og her styrede de i fællesskab stiftets kirkelige forhold. Forstavelsen dom- kommer af det latinske domus (hus), og spiller på, at der til stiftets fornemste kirke var knyttet et hus, hvor en del præster boede sammen i et arbejdsfællesskab.

Med reformationen i 1536 blev den danske kirke evangelisk-luthersk, og det betød bl.a., at biskopperne fik mindre magt. Men der var fortsat biskopper og stiftsgrænserne ændredes ikke. Roskilde var fortsat hovedkirken i Sjællands stift, selvom biskopperne snart havde deres bolig i København. I 1923 og 1961 deltes Sjællands stift, således at der nu er 3 stifter: Roskilde, København og Helsingør.

Dette viser, at Kalundborgs imponerende kirke ikke er, og aldrig har været, domkirke.

Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, Århus