Middelalderen ….kort fortalt

Den Danske middelalder strakte sig fra omkring år 1050 til 1536. Det var en periode med masser af konflikt ­– borgerkrig, kongemord og religiøse konflikter – og udfaldet af disse konflikter fik stor indflydelse på eftertiden og har også betydning for den tid, vi lever i nu.

Middelalderen var dog ikke kun en tid præget af konflikt. Tværtimod var det en periode hvor størstedelen af den danske befolkning levede et stilfærdigt liv som bønder i bittesmå landsbyer. Her dyrkede de afgrøder på jordlodder, som typisk var ejet af godsejere. De færreste kunne læse og skrive, og tiden gik med at arbejde, passe familien og dyrke den kristne gud i håb om på den måde at sikre sig at man ikke kom i helvede, men i himlen når man døde. Døden var nærværende, for sammenlignet med i dag var middelalderen præget af epidemier og en meget lav levealder.

Hvilken periode kom før middelalderen?

I Norden afløste middelalderen vikingetiden, som strakte sig fra omkring år 800 til 1050. Som periode var vikingetiden kendetegnet ved, at stort set hele befolkningen dyrkede asatroen. I asatroen troede man på flere guder, f.eks. Odin og Thor og Freja. Men dette ændrede sig langsomt, da skandinaverne tog kristendommen, og middelalderen afløste vikingetiden. Et af de vigtigste træk ved middelalderen var netop kristendommens indtog og dens påvirkning af kultur, hverdagsliv og samfund.

I vikingetiden havde krig, plyndring og ekspansion spillet en forholdsvis stor rolle, men frem mod middelalderen mistede skandinaverne deres militære overlegenhed i forhold til magter i resten af Vesteuropa. Derfor begyndte de i højere grad at orientere sig indadtil i stedet for at tage på erobrings- og plyndringstogter.

Hvad definerer middelalderens begyndelse?

Det var kristendommens indtog, der for alvor markerede middelalderens begyndelse. De fleste historikere mener, at den europæiske middelalder er afgrænset til perioden omkring år 500 til 1500. Herhjemme kender vi Jellingestenen fra årene omkring 960-985, hvorpå der med runer står, at Harald Blåtand har kristnet Danmark. Men mange mener, at middelalderen faktisk først indtraf i Danmark efter år 1050 med Svend Estridsens helhjertede indførelse af kristendommen . Det fremgår blandt andet af Danmarkshistorien.dk (se kilder), en hjemmeside produceret af Aarhus Universitet:

”Den danske konge Harald Blåtand og dermed i princippet også hans rige var ganske vist gået over til kristendommen cirka 965, men først små hundrede år senere nåede kirken en sådan grad af organisering, at det begyndte at minde om forholdene i andre europæiske lande. Der er derfor god mening i at kalde perioden fra ca. 1050 til Reformationen i 1536 for middelalderen.”

Forskerne på Aarhus Universitet definerer altså den danske middelalder som perioden mellem år 1050 til år 1536. Andre historikere definerer dog perioden anderledes. De påpeger, at Danmark begyndte at blive påvirket af kristendommen langt tidligere, og derfor skelner de ikke mellem en dansk og en europæisk middelalder, men mener tværtimod, at middelalderen også i Danmark begyndte længe før år 1000.

Til gengæld er de fleste eksperter enige om, at den danske middelalder blev afsluttet med Reformationen i 1536, hvor kirkens magt blev kraftigt reduceret: Danmark blev evangelisk-luthersk, og den katolske kirke mistede sin jord, klostre, kirker og andre besiddelser.

Begrebet “middelalderen” blev i øvrigt opfundet allerede i 1400-tallet, hvor historikere begyndte at inddele Europas historie i tre perioder: Antikken, middelalderen og moderne tid.


Man kunne også med rette sige, at vikingetiden sluttede i år 1066.

England havde gennem flere hundrede år været et yndet mål for danske og norske plyndringer og grupper af skandinavier havde i perioder boet permanent i England.

Anglerne fra det nuværende Slevig-Holsten, var de første kendte “danskere” der slog sig ned i det centrale og nordlige England, efter Romerne havde forladt landet i 400 tallet og Kelterne stod tilbage splittet i mindre usammenhængende kongedømmer.

Angler og Saksere (fra det sydlige Holsten og Niedersachen) slog sig efterhånden sammen mod Kelterne og blev den dominerende befolkning. Angel-Saxerne blev officielt kristne flere hundrede år før skandinavierne og der blev etableret klostre i store dele af landet.

År 1066 døde den sidste Asa-troende konge, Harald Hårderåde, i slaget ved Stamford Brigde mod den Angel-Saksiske kong Harold Godwinson. England blev invaderet af Normannerne samme år og det var slut med de skandinaviske Vikingetogter i England og resten af Europa.

Herefter kaldte vi plyndringstogterne for Korstog, de foregik oftest i vores egen baghave, Nordtyskland, Polen og de Baltiske lande.

Hvilke hændelser var de vigtigste i middelalderen?

Middelalderen i Danmark var i begyndelsen en turbulent tid. Alene fra 1035 til 1157 havde Danmark 13 konger, og fem af dem endte deres dage ved at blive slået ihjel. Men nogle af kongerne nåede at sætte dybe aftryk. Der skete i det hele taget flere vigtige hændelser i middelalderen, og kun nogle få af dem er nævnt her:

  • 1047-1076: Kong Sven opbygger kirkens magt

Sven Estridsen, der var konge fra 1047 til 1076, skabte fundamentet for kirkens magt. Han opbyggede et system med otte bispedømmer, og det var i hans tid, at kirkebyggeriet for alvor begyndte. Kong Sven måtte dog kæmpe en bitter kamp mod den norske kong Harald Hårderåde, indtil den norske konge faldt i 1066 under et forsøg på at erobre England.

  • Borgerkrigen 1131-1157

Denne periode var stort set konstant præget af borgerkrig, hvor magtfulde mænd kæmpede om kongemagten i Danmark. Da Valdemar den Store erobrede kongemagten i 1157, begyndte en mere rolig periode.

  • 1241: Kongen begynder at lovgive

Frem til 1241 havde de danske konger ikke nogen lovgivende magt. Men det ændrede sig i 1241, hvor Valdemar Sejr for første gang indførte en nedskrevet lov i Danmark. Det skete med Jyske Lov, en lovbog, som gjaldt for Jylland, Fyn og øerne.

  • 1349: Den sorte død – pesten – kommer til Danmark

En af verdenshistoriens værste epidemier nåede Danmark i 1349. Ifølge Danmarkshistorien.dk (se kilder) slog pesten i mange europæiske egne op mod 40 % af befolkningen ihjel. Efterfølgende var der flere udbrud af pest – senest i 1711 – men man blev bedre og bedre til at bekæmpe epidemierne.

  • 1397: Danmark, Norge og Sverige slår sig sammen

I 1397 blev Kalmarunionen oprettet. Det var en union mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige. Unionen blev oprettet for at modstå presset fra syd fra Hanseforbundet. Hanseforbundet var en magtfuld handelsorganisation, der var oprettet af en række tyske byer, og som havde eget militær. Kalmarunionen havde sit magtcentrum i København, og den blev i perioder ledet af én enkelt konge. Unionen hang sammen frem til 1448, hvorefter Sverige begyndte at rive sig løs.

  • 1536: Reformationen – kirken mister sin magt

Den tyske munk og teolog Martin Luther opfordrede i starten af 1500-tallet til oprør mod den enorme magt, kirken havde fået. Han ønskede at vende tilbage til det, han anså for at være en mere oprindelig form for kristendom, hvor frelsen var et mellemværende mellem den enkelte og gud – og ikke mellem den enkelte og kirkens mænd. Martin Luthers tanker blev startskuddet til Reformationen: en proces, hvor kirken blev frataget meget af dens magt i store dele af Europa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s