Kapellanens hus

Opført ca. 1650

Lyt til en AI genereret podcast på dansk. Bemærk at nogle ord udtales meget alternativt.

Lyt til en AI genereret podcast på engelsk.

Huset har været beboet af Kapellaner og præster i ca. 125 år fra 1676 til 1802.

Huset havde oprindeligt to stokværk (etager) samt et køkkenhus på gårdsiden. I 1808 blev både det øverste stokværk og køkkenhuset nedrevet. Siden da har huset gennemgået flere forandringer, men blev i 1982/83 renoveret og – så vidt muligt – ført tilbage til det udseende, det havde efter ændringerne i 1808.

På et tidspunkt før renoveringen i 1982/83 blev huset opdelt i tre lejligheder, og der blev tilføjet en ekstra dør i facaden. På loftet fandtes to værelser, som hørte til lejligheden længst til venstre. Adgangen til loftet skete via en stejl trappe – en såkaldt “hønsestige” – skjult bag en tapetseret dør. Det var her, husets ejerfamilie boede: to voksne og syv børn.

Kapellan var oprindeligt betegnelsen for en præst, der havde ansvaret for et kapel, men brugtes frem til 1. maj 1981 også som et udtryk for en hjælpepræst, altså en der bistod en sognepræst i hans arbejde.

Billedet viser Kapellan i Vor Frue kirke, Laurids Nielsen Gram og hans hustru Maren Pedersdatter og deres børn, i år 1661. Maren blev efter Laurids død, gift med en anden kapellan, Niels Christoffer Graae og flyttede med ham ind i Adelgade 18 i år 1676.

Bygningshistorisk set er huset særdeles interessant. Det rummer et enestående eksempel på bindingsværksbyggeri fra perioden 1500–1550, og kælderen fremstår som et fornemt levn fra middelalderen.
I 1600 og 1700-tallet har der kun boet kapellaner og præster i huset, men i 1802 overtog borgmester Rommedahl ejendommen. Sidenhen har huset bl.a. været beboet af en tømrermester, en boghandler og en murer.

I den periode hvor Rommedahl ejer huset, køber han øen Sejrø af familien Rostgaard og sælger den videre til fæstebønderne, der derved bliver frie bønder.

Det gule bindingsværkshus er nu et etages hus med kælder. Kælderen er en middelalderkælder sat i marksten og munkesten. Tidligere har huset haft en 1. sal, men i 1808 nedrives forhusets øverste etage og sidehus af tømrermester Jens Jørgensen, og i stedet opføres der et udskud over hele gårdsiden af materialer fra gårdsiden øverste etage. Husets kælder er unik og stammer fra et tidligere hus fra første halvdel af 1500-tallet. 

Den nuværende tofløjede rokokodør stammer fra en ombygning i 1700 tallet.

Ved en gennemgribende restaurering 1983-84 fik bygningen tillempet det udseende, den havde efter ombygningen i 1808, idet tagetagen dog indrettedes til beboelse med to kviste til gårdsiden, mens en klassicistisk, dobbeltfløjet indgangsdør til den tidligere lejlighed i gadefacadens østligste fag fjernedes.
Det gamle pigstensgulv i kælderen samt pigstensbelægningen i haven fjernedes og vinduerne mod gaden blev udskiftet og hævet. Derudover blev en træbjælke i udskuddet fjernet og en del af de indvendige mure forskudt i forhold til den oprindelige struktur.

Til huset hører en lille have med fine, gamle vækster bl.a. et 200-årigt morbærtræ.

Det oprindelige hus fra 1600 tallet.

Fra gaden til gårdspladsen bag huset, har der været en passage i 6. fag fra venstre. Stue-etagen har bestået af en 5 fag lang stue,  til venstre for passagen.
I de 2 fag til højre for passagen, har der været en bod, bestående af ét eller flere mindre rum.
Det er stadig muligt at se en udskæring i en af facadestolperne, hvor en klap har været forsænket når boden har været lukket.

Første sal var formegentlig magasin. Der har sandsynligvis været adgang til magasinet via en udvendig trappe på gårdsiden.

Vinkelret på forhuset, på bagsiden, har der været et køkken-hus.

I kælderens vestlige ende, er der en blændet dør ud mod bagsiden af huset. Om denne dør har været til en trappe op i køkken-huset, eller den gemmer et ukendt rum, vides ikke.

Adelgade 18 og 16 har i en årrække haft samme ejer.
Det nuværende hus i nr. 16 kan ikke sammenlignes med det hus der stod på adressen i 1600 tallet, hvordan det har set ud ved ingen, men billedet ovenfor er et realistisk bud.
På gårdsiden, ca. midt for de 2 bygninger, findes en nu skjult brønd, hvilket har inspireret ideen om et sammenhængende hus i stil med Adelgade 17 og 19.

Overfor Adelgade 18, med bagsiden ind mod Vor Frue Kirke,  stod tidligere den gamle husflidsskole, denne bygning blev nedrevet i 1962.

Restaurering 1983:

Huset blev total renoveret i 1982/83. Langt det meste tømmer blev genbrugt, tagsten og munkesten blev genbrugt.

2 stk. indvendige døre blev genbrugt og kopieret til resten af huset.
Gerigter blev kopieret og produceret til hele huset.
loftbrædder blev afmonteret og monteret igen.
Den nyere yderdør i venstre side af facaden, blev fjernet .
Alle vinduer udskiftet .
Løsholte der oprindeligt havde siddet mellem facadestolperne under vinduerne, blev monteret.
Alle skillevægge blev bygget op igen med brædder, rør og puds.

Huset blev såvidt muligt ført tilbage til det udseende det havde ved ombygningen i 1808.

Ejerliste:

1645  Thomas Bonum, Købmand
Gift med Bodil Hansdatter
1676  Niels Christoffer Graae, Kapellan
først gift med Maren Pedersdatter, død ca. 1665,
derefter Cathrine Thomasdatter Bonum død 1710
1702  Hans Amundin, Kapellan
Gift med Helvig Nielsdatter Graa
1736  Carl Ulrich Amundin, Provst, søn af Hans Amundin
Gift med Anna Adelgunda Petersdatter Unruh
1774  Michael Kjær, Kapellan
Gift med Mariane Gottlieb
1786  Niels Rudolf Suhr, Kapellan
Gift med Louise Friborg
1797  Henrik Georg Clausen, Kapellan
1798  Niels Schytte, dr. theol (præst)
1802  Jørgen Peter Rommedahl, gift med Appelone Degnsøe, Margrethe Lange (1. og 2. kone), Borgmester
1803  Jens Jørgensen, Tømmermester
1809  Erik John Pontoppidan
1819  Hans Olsen Nørager
1822  Michael Elling
1860  Lars Elling, Boghandler
1860  C. Olsen, Murer
1900  Kristian Lund
1907  M. Andersn
1916  H. P. Petersen og Chr. Petersen, Murer
1919  Laurits Nicolaj Larsen
1939 Ane Boline Larsen
1954  Niels Ingvard Larsen, Maler
1980 Aage Jacob Andersen
1983  Else og John Rasmussen
2016  Inge og Mogens Nicolaisen
2019 Conni P. og Johnny B. Hansen